Generel information om CT-skanning

Watch the video in other languages

Engelsk: CT Scan

Tyrkisk: CT tarama

Bosnisk: CT-skeniranje

​​CT er en forkortelse af Computer Tomografi. Tomografi betyder at lave billeder, der viser et tværsnit. Ved hjælp af røntgenstråler og en computer kan vi lave detaljerede billeder, der viser tværsnit af dele af kroppen.

Hvordan bliver et CT-billede dannet?

Et røntgenrør sender røntgenstråler gennem kroppen. På vejen bliver en del af strålerne bremset (absorberet), mens resten passerer gennem kroppen og bliver målt. Samtidigt bevæger røntgenrøret sig i en cirkel og gentager strålingen.

Ud fra mange målinger fra forskellige retninger danner computeren billeder, som den viser på en skærm. Tæt væv, for eksempel knogler, bremser mere stråling end blødt væv. Det er den forskel, vi kan se på billederne.

Hvad er røntgenstråler?

Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger ligesom almindeligt lys, men røntgenstråler har en kortere bølgelængde. Bølgelængden gør, at røntgenstråler trænger gennem væv, som almindeligt lys ikke kan. Det menneskelige øje kan ikke se røntgenstråler.

Før undersøgelsen

Før nogle CT-skanninger skal du drikke vand eller kontrastvæske. Du får besked inden undersøgelsen, hvis det er tilfældet.

Hvordan foregår en CT-skanning?

Du ligger på et leje, der kører ind i en åben ring. Det er vigtigt, du ligger helt stille under skanningen. Personalet kan hele tiden se dig, og du kan komme i kontakt med dem.

Kontraststof

Når man undersøger forskellige typer af væv, der er svære at skelne fra hinanden, kan vi bruge kontraststof. Hvis din undersøgelse kræver kontraststof, får du besked. Før brugen af kontraststof er det nødvendigt at tage en blodprøve, der viser din nyrefunktion.

Vi sprøjter kontraststoffet ind i en åre i armen. Det er en vandklar væske, der indeholder jod. Kontraststoffet bliver udskilt gennem nyrerne sammen​​​ med urinen inden for 24 timer.

Kontraststoffet viser blodtilførslen til organerne, og fremhæver organernes struktur. De fleste mærker ikke ubehag ved kontraststoffet, men et kort øjeblik med varme eller trang til at tisse. Ganske få får kvalme eller udslæt på huden.

Bivirkninger ved kontraststoffer

Meget sjældent får patienter moderate eller svære bivirkninger i form af åndenød, udbredt udslæt eller andre allergilignende reaktioner (anafylaksi). Vi ser oftest reaktioner hos personer med astma, allergi eller som tidligere har reageret på kontraststof.

Hvis du ikke kan tåle jod på huden, er du ikke overfølsom overfor jod-kontrast af den grund. Hvis du får kontrast, skal du blive på afdelingen i 30 minutter efter skanningen.

Kontakt din egen læge eller Lægevagten, hvis du får tiltagende bivirkninger, når du har forladt afdelingen. Ring 112, hvis du får tiltagende åndenød, tendens til at besvime eller en anden tiltagende alvorlig påvirkning.

Er en CT-skanning farlig?

En kendt teoretisk bivirkning ved røntgenstråling er en minimalt øget risiko for at udvikle kræft mange år efter bestrålingen. Derfor bruger røntgenafdelingerne den lavest mulige mængde stråling.

Lægen overvejer altid, om gevinsten ved af få stillet den korrekte diagnose er større, end risikoen ved at blive udsat for stråling.

Der har aldrig været dokumenteret udvikling af kræft på baggrund af diagnostiske undersøgelser.

Børn og røntgenstråling

Børn har større risiko for at udvikle kræft mange år efter undersøgelsen end voksne. Derfor får børn kun røntgenstråling, hvis lægen vurderer, at det er den eneste mulighed for at stille en præcis diagnose.

Røntgenstråling og graviditet

Giv os besked, hvis du er gravid, eller hvis der er mulighed for, at du er det. Et foster er særligt følsomt over for røntgenstråler. Derfor er vi forsigtige med at skanne gravide.

Ved undersøgelser af områder tæt på livmoderen, tager vi specielle forholdsregler. Hvis det er muligt at vente med undersøgelsen til efter graviditeten eller at bruge andre undersøgelsesmetoder, så gør vi det.

Kontakt os for rådgivning, hvis du blev undersøgt tæt på livmoderen, eller du efter undersøgelsen finder ud af, at du var gravid på undersøgelsestidspunktet.

Stråledosis

Du bliver hver dag udsat for baggrunds-stråling fra omgivelser. For eksempel fra solen, jorden, luften og fra maden, du spiser. Den stråling du får ved en CT-skanning, svarer højst til nogle få års dosis af den naturlige baggrundsstråling.

Stråledosis er et mål for den energi, kroppen absorberer ved en undersøgelse. Denne dosis bliver målt i enheden millisivert (mSv). En indbygger i Danmark får i gennemsnit 4 mSv om året fra naturlig og menneskeskabt stråling. Eksempler på stråledosis ved CT-scanning:

• Bughulen 8,0 mSv
• Lunger 11,0 mSv
• Urinveje 10,0 mSv
• Tyktarm 7,5 mSv
• Hjernen 1,5 mSv

Læs mere i stråleguiden via Sundhedsstyrelsen (SST)

Har du spørgsmål?

Kontakt lægen, der har henvist dig, hvis du har spørgsmål inden undersøgelsen.​​​​​​​​​