Gå til indhold

Håndeksem

Læs mere om håndeksem, symptomer og årsager.

​Hvad er håndeksem?

Et typisk håndeksem begynder med en enkelt kløende plet, som breder sig. Der kan komme kløende knopper eller blærer som væsker. Senere tørrer de ud, huden bliver stiv, og der kan forekomme ømme revner.

Der er to hovedtyper af håndeksem:

  • Irritativt eksem
  • Allergisk eksem.
Det irritative eksem skyldes overbelastning af huden for eksempel ved vådt arbejde. Det forekommer hyppigst hos personer med sart hud.
 
Det allergiske håndeksem skyldes allergi overfor et eller flere stoffer. Ved kontakt med selv små mængder af disse stoffer kan der opstå eksem.
 
Man kan ikke se på eksemet om det skyldes irritation eller allergi.