Gå til indhold

Astma

Læs mere om astma, symptomer og årsager.

Hvad er astma?

Astma er en ikke-smitsom betændelsestilstand (uden bakterier) i luftvejene med forbigående forsnævring af de små luftrør.

Symptomerne er typisk:  

  • Anfald med åndenød 
  • Trykken for brystet
  • Pibende/hvæsende vejrtrækning
  • Hoste og opspyt
  • Forværring om natten forekommer hyppigt. 

Hvad skyldes astma?  

Astma kan skyldes mange forskellige stoffer og forhold, som er almindeligt forekommende i hjemmet og hverdagen. 
  • ​Husstøvmider, pelsdyr, pollen, mados, parfumer, tobaksrøg, kulde, fysisk anstrengelse.
  • Astma kan også skyldes påvirkninger fra arbejdet: Eksempelvis kemiske stoffer, melstøv, støv i svinestalde eller pelsdyr.  

I nogle erhverv forekommer astma hyppigt:  

  • Bagere og konditorer
  • Frisører
  • Landmænd
  • Møbelindustriarbejdere
  • Laboratoriearbejde med forsøgsdyr.

 Man skelner mellem:  

  • ​Arbejdsbetinget astma, hvor årsagen til udviklingen af astma findes i arbejdsmiljøet. 
  • Arbejdsforværret astma, der ikke er forårsaget af arbejdsmiljøet, men hvor astma kan forværres af faktorer i arbejdsmiljøet. ​