Gå til indhold

Gynækologisk Ambulatorium 09-2

Se kontaktoplysninger
Undersøgelse og behandling af sygdomme i kvindelige kønsorganer samt komplikationer i tidlig graviditet.
Overdragelse af pjece fra læge til patient

Undersøgelse og behandling

Eksempler på tilstande vi undersøger for i gynækologisk ambulatorium:
  • Celleforandringer på livmoderhalsen
  • Blødningsforstyrrelser
  • Blødning efter overgangsalderen
  • Cyster på æggestokken
  • Muskelknuder (fibromer) eller polypper i livmoderen
  • Nedsynkning af kønsorganer (prolaps)
  • Mistanke om kræft i de kvindelige kønsorganer
  • Hudsygdom på ydre kønsorganer 
  • Smerter i ydre kønsorganer 
  • Blødning eller smerter tidligt i graviditeten
  • Mistanke om infektion
Eksempler på behandlinger vi udfører i gynækologisk ambulatorium:
  • Medicinsk abort
  • Medicinsk behandling af tidlige graviditetskomplikationer
  • Indvendig kikkerundersøgelse af livmoderen
  • Keglesnit
  • Anlæggelse af ring ved nedsynkning af kønsorganer

Henvisning

For at blive udredt og behandlet på afdelingen skal du henvises fra din egen læge eller privatpraktiserende gynækolog. Vi varetager både planlagte forløb, undersøgelser i kræftpakke og akutte forløb

Planlagte forløb:
Henvisningen bliver sendt til Ambulatorium for kvindesygdomme, hvor du inden for senest 7 dage vil modtage en elektronisk indkaldelse til forundersøgelse

Ved kræftpakkeforløb vil du blive indkaldt hurtigere, nogle gange per telefon.

Ved forundersøgelsen bliver du undersøgt af en læge og/eller en sygeplejerske afhængig af henvisningsårsagen.

Akut henvisning:
Henvisninger foregår både skriftligt og over telefonen.

Ved det akutte besøg vil du ligeledes blive undersøgt af en læge og/eller en sygeplejerske.

Dit forløb

Ved det første besøg vil du altid få en samtale og som regel få lavet en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsskanning. I nogle tilfælde bliver der foretaget andre undersøgelser eller taget prøver. Sammen med dig og evt. dine pårørende planlægger vi dernæst det videre forløb. Det er vigtigt for os, at du ved, hvad der skal ske, og at du føler dig tryg.

Afhængig af dine gynækologiske fund og symptomer vil du enten blive tilbudt behandling, få en kontroltid eller blive afsluttet fra vores ambulatorium.

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med undersøgelse og behandling, er du velkommen til at kontakte os.​​

Operation

Hvis vi sammen beslutter, at du skal opereres, bliver du skrevet op til operation, og som regel finder vi også en dato for operationen med det samme.

De fleste af vores operationer udføres sammendagskirurgisk - det vil sige, at du møder på operationsdagen og kommer hjem samme dag.

Indimellem kan det være nødvendigt med indlæggelse natten over.

 

Mens du venter...

Vi har mange patienter til undersøgelse og behandling hver dag. Hvis der kommer alvorligt syge patienter eller patienter med akut opstået sygdom, kan der opstå ventetid.

Vi gør alt, hvad vi kan for at holde de aftalte tider. Er der ventetid i ambulatoriet, informerer vi dig løbende. Tag gerne en bog eller andet læsestof med, så en eventuel ventetid kan fordrives på en god måde.

Kontakt

Adresse

Holbæk Sygehus

Gynækologisk afdeling

Gynækologisk Ambulatorium 09-2

Smedelundsgade 60, Stuen

4300 Holbæk

Se kort

Find vej

Åbningstider

Åbent​ alle hverdage kl. 08.00 - 15.30

Ring til os

Telefontid alle hverdage kl. 09.00 - 15.00

Tlf. 59 48 42 83

Tlf. 59 48 42 83