Gå til indhold

Kvalitet

Se kontaktoplysninger
Akutafdelingen i Holbæk tilbyder patienterne hurtig, sikker og omsorgsfuld behandling.

Akutafdelingen i Holbæk tilbyder patienterne hurtig, sikker og omsorgsfuld behandling.

 

Kvalitet i Akutafdelingen

Det er vigtigt for Akutafdelingen, at besøgende til afdelingen oplever høj professionalisme, tilfredshed og imødekommende personale. Derfor arbejder vi med kvalitet.
Kvalitetsarbejdet går hånd i hånd med afdelingens visioner og mål og udvikles i tæt samspil med nationale og regionale kvalitetsmål og -strategier.

Kvalitetskoordinator

Arbejdet med kvalitet er forgrenet og kræver en struktureret tilgang, hvorfor afdelingen har ansat sin egen kvalitetskoordinator. Sammen med afdelingens ledelse og udvalgte nøglepersoner, som udgør afdelingens kvalitetsteam, sikrer de, at arbejdet med kvalitet bliver tværfagligt, nytænkende, idéskabende og alsidigt. Sammensætningen af teamet giver desuden mulighed for flere vinkler på kvalitetsarbejdet.

Patientsikkerhed og -oplevelser

Patientsikkerhed er et vigtigt kvalitetsområde, som vi i afdelingen også arbejder struktureret med via forskellige indsatser, heriblandt patientsikkerhedsrunder, hvor ledelsen gennemfører ’runder’ i afdelingerne. Runderne udføres ud fra områder, som skal sikres opfylder retningslinjer. Områderne kan bl.a. være opstået ud fra afdelingens arbejde med utilsigtede hændelser​. Læs om utilsigtede hændelser i dette link.

Patienternes opfattelse af god kvalitet indgår også i arbejdet. Den årlige Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) indgår i arbejdet med kvalitet. For at gøre patienternes tilbagemeldinger mere hyppige og dermed mere tidstro, deltager Akutafdelingen i øjeblikket i et pilotprojekt, hvor der udføres månedlige LUP undersøgelser.

Patientsvar skaber projekter

Akutafdelingens målrettede arbejde med kvalitet er med til at sikre forbedringer særligt til gavn for patienterne, men også for personalet. Inspiration til nye projekter hentes blandt andet fra patientfeedback via Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser eller fra projekter udarbejdet og udviklet af personalet i afdelingen.

Fremtiden

Sundhedsvæsenet er i konstant udvikling. Derfor opstår der løbende nye ideer og tanker til forbedringer både fra regeringen, engagerede medarbejdere, patienter, pårørenderåd m.v.

Vi i Akutafdelingen tilpasser kontinuerligt vores ressourcer på bedst mulige måde for at skabe kvalitet og forbedringer til gavn for patienten.

Hjælp os til at blive bedre

Hvis du, som patient eller pårørende, har gode ideer til kvalitetsmæssige tiltag, som vi kan arbejde med i afdelingen, er du velkommen til at sende os en mail.

Lenette Lund Ludvigsen
kvalitetskoordinator

Kontakt

Adresse

Holbæk Sygehus

Akutafdelingen

Skadestue

Smedelundsgade 60

4300 Holbæk

Se kort

Find vej

Ring til os

Skadetelefonen

Benyt dette nummer, hvis du er pårørende og har spørgsmål om en patient på skadestuen:

Tlf. 59 48 38 00

Tlf. 59 48 38 00

Skriv til os

Øvrig information

Behandling af akut skade og akut sygdom.